Gunnertoft Gospel Singers

Gunnertoft Gospel Singers blev etableret i 2009 og har på kort tid markeret sig som et af Europas bedste gospelkor. Koret har optrådt og indspillet med navne som Søs Fenger, Erann DD, Martin Brygmann, Julie Berthelsen, Linda Andrews, James Sampson, Laura Kjærgaard, Gregory Boyd, Lene Nørrelykke m.fl. Gunnertoft Gospel Singers har udgivet 2 CD’er, og den seneste ”A Merry Little Christmas” fra 2011 er solgt i mere end 185.000 eksemplarer.Gunnertoft Gospel Singers består af sangere fra hele landet, hvoraf de fleste har en konservatoriebaggrund som studerende eller undervisere. Flere har en solo karriere med egne koncerter og CD-udgivelser. Der er kort sagt tale om et sprudlende gospelkor spækket med en perlerække af talentfulde solister.

Gunnertoft Gospel Singers henvender sig bredt til et publikum i alle aldre med et repertoire, der bl.a. byder på kendte gospelsange og evergreens i bedste gospelstil krydret med fællessange, hvor publikum inddrages, lige så ”taget letter”.

Gunnertoft Gospel Singers ledes af gospelpianisten Jakob Gunnertoft.

Denmark

Koncerter under festivalen

Onsdag d. 22. jun 2022